Bevægelse i fællesskab

Bevægelse i fællesskab: Fremme af trivsel gennem sport of fysisk aktivitet

Sport og fysisk aktivitet kan være et vigtigt redskab til social inklusion og skabelse af en stærk samfunds- og fællesskabsfølelse. Dette er specielt vigtigt i vanskelige tider, hvad enten der er tale om økonomisk krise, helbredsproblemer, fattigdom, naturkatastrofe eller konflikt. I kombination med psykosocial støtte kan forskellige sportslige- og fysiske aktiviteter universelt gavne forskellige grupper på tværs af kultur og geografi.

Bevægelse i fællesskab: Fremme af psykosocial trivsel gennem sport og fysisk aktivitet er en håndbog, der er skrevet for at gøre udøvere og eksperter inden for sociologi, psykologi, socialt arbejde, sport og fysisk uddannelse i stand til at stille psykosociale støtteprogrammer til rådighed for mennesker i krisesituationer. De inkluderede, omhyggeligt planlagte sportsaktiviteter skaber trygge og venlige rammer for at udtrykke og håndtere problemer og frygt, samtidig med at deltagerne opnår selvtillid, modstandsdygtighed, mestringsevne samt håb. Håndbogens kerne er en holistisk, altomfattende tilgang med opmærksomhed på sociokulturel relevans, således at aktiviteterne er velegnede til brug i mange forskellige kulturelle og geografiske kontekster.

Første del af håndbogen forklarer den teoretiske ramme for sport og fysiske aktiviteter i psykosocial intervention. Anden del præsenterer 28 aktivitetskort, som forklarer, hvordan aktiviteterne  bruges, hvordan de kan tilpasses forskellige omstændigheder, og hvordan de kan bruges som basis for diskussion og refleksion. Tredje del forklarer, hvordan sport og fysiske aktiviteter kan anvendes i psykosocial intervention, og hvordan intervention og programmer kan planlægges fra den indledende behovsanalyse til exitstrategien.

Bevægelse i fællesskab

Categories: ,

Rating:
0